Skab dit eget guldæg
Det gjorde vi, da vi skulle lave et tv-spot for KLYNGEmidt til TV2 Østjylland og TV/Midt-Vest
Tuen-Media har i foråret 2010 produceret et 30-sekunders reklamespot for KLYNGEmidt – et nyt netværksinitiativ under Væksthus Midtjylland. Tuen-Media var blot et blandt mange kommunikations- og reklamebureauer, som gav et bud på, hvordan reklamen kunne udformes, men idéen om et stort guldæg der løftes af lokale erhvervsfolk, viste sig at have nogle visuelle kvaliteter, der tiltalte kunden.
Mange ugers hårdt arbejde med produktion af det store guldæg, planlægning og koordinering af optagelse m.m. resulterede i en velmodtaget reklame, som kunne ses på lokalstationerne i uge 18 og 19 i 2010.
Tuen-Media har tidligere produceret et kort klip for ØKC, og vi kan også hjælpe dig, hvis du overvejer, om et videospot – på tv eller web – er vejen frem for din virksomhed. Tuen-Media kan være din samarbejdspartner igennem hele processen, fra idé til produktion.
Læs mere om KLYNGEmidt