Nyheder

Nyt. Næsten nyt. Nyttigt. Nydeligt. Nysgerrigt. Navlepillende. Næsvist.…kriterierne er mange, når vi vælger historier til tuens nyhedsfeed. God næsenyst :)
IMG_4163
10 december, 2016
Netværket vokser

Vi har gennem de seneste to år faciliteret netværket Almen|KOM, der er målrettet kommunikationsmedarbejdere i almene boligorganisationer. Fra den spæde start er netværket nu vokset, så vi er mere end 20 medlemmer. Vi mødes cirka 8 gange på et år – og denne vintersæson har vi blandt andet video, beboerblade, sociale medier og beboerdemokrati som temaer. 8. december var vi samlet her i huset, hvor NAT var omdannet til et stort oplevelsesrum i anledning af temaet: Video. Kontakt Andres Tue Møller, hvis du vil høre mere om Almen|KOM.

_K3A7390
02 december, 2016
Hjælp til strategiproces

Gennem de seneste måneder har Andres været aktiv i rollen som facilitator og inspirator i et spændende strategiforløb, som boligorganisationen ALBOA gennemfører. Målet er at nå frem til en fælles vision – og undervejs har organisationsbestyrelse, beboervalgte, medarbejdere og menige beboere deltaget i forskellige arrangementer og møder med stort engagement. Du kan læse meget mere om, hvad vi kan gøre for din boligorganisation i vores lille inspirationsfolder her.

201606_Boligkonference2016_Web_639x235px
15 august, 2016
Træfpunkt  – viden og netværk

23. september inviterer AlmenBoligNET til årets Træfpunkt. En tilbagevendende begivenhed, hvor repræsentanter fra almene boligorganisationer mødes. I år er temaet bæredygtig og positiv udvikling af udsatte områder. Træfpunkt er henlagt til Gellerup, som netop i disse år gennemgår en markant forandring. Træfpunkt byder på inspirerende indlæg fra filantropidirektør Anne Skovbro fra Realdania og direktør Keld Laursen fra Brabrand Boligforening. AlmenBoligNET er værter – så arrangementet er gratis.

> Læs mere og tilmeld dig her

Sommerhilsen
08 juli, 2016
Tid til sommer

Antallet af krydstogtskibe foran vores redaktion er steget markant de seneste uger. Et sikkert tegn på, at sommersæsonen er over os. Vi overlader kajen til turisterne i de kommende uger og har kun nedsat bemanding i juli (i uge 29 har vi helt lukket).
Vi vil godt benytte lejligheden til at takke jer for et hæsblæsende 1. halvår og ønske alle en god sommer.

22_04_15_malene_lundgren5896
15 april, 2016
Vi rykker tættere sammen

Vores gode samarbejdspartner, Malene Lundgren fra Budskab, er rykket ind her på redaktionen i Balticagade. Det er vi glade for – ikke kun på grund af det gode selskab, men også fordi vi allerede har et tæt samarbejde omkring flere kunder.

Malene er knivskarp, når det gælder opbygning af relationer – ikke mindst via sociale medier. I fællesskab har vi en ambition om at stikke spaden lidt dybere, når det gælder rådgivning omkring digital synlighed.