God kemi og stærke kompetencer

To ingredienser, der skal være på plads.

Vi lever af vores viden. Og vores kunder når deres mål i kraft af vores løsninger.

Vi har stærke kompetencer inden for kommunikation, design og web. Og vi deler dem hver dag med vores kunder. Et tæt samarbejde, et højt serviceniveau og godt humør kendetegner hele holdet.

Træder du ind i Tuen, vil du føle dig velkommen.

 

Andres Møller

Kontakt
atom@tuen.dk
86213000

Andres Tue Møller

Kommunikationsrådgiver

Andres øser i dag ud af sin viden om redaktionelle processer og intern og ekstern kommunikation i virksomheder og leverer kreative og kompetente indspark til kommunikationstrategier og kampagner.

 

Andres fungerer som sparringspartner for ledelsen i flere virksomheder – store som små – og leverer her strategi- og tekstinput, der bidrager til vækst, udvikling og klarhed.

 

Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1997. Samme år var han i øvrigt medforfatter på en bog om Ulrik Wilbek. Via Dagbladet Politiken, samt konsulent- og tekstopgaver for en bred vifte af organisationer og virksomheder, blev frøene sået til det, der i 2003 blev etableret som Tuen-media as.

 

Iværksætteri har Andres altså selv haft inde på kroppen. Erfaringerne herfra giver han i dag videre – både som skribent på flere guides og tjeklister, udgivet af Væksthus Midtjylland, og som rådgiver for en række iværksættere. Tuen-medias kommunikationspakke IværkSÆT er et konkret eksempel på, hvordan iværksættere høster udbytte af Andres' kompetencer.

 

I dag er Andres desuden betyrelsesmedlem i virksomhederne Bay Shipping og Sponsorpleje.

Jette Bæk Møller

Kontakt
jbm@tuen.dk
86213000

Jette Bæk Møller

Grafisk designer

Jette startede på Tuen i august 2011 som barselsvikar for Maja Bech. Hun udgør sammen med mediegrafiker Maria Refsgaard Tuens grafiske afdeling og beskæftiger sig med en lang række forskelligartede grafiske opgaver til både online- og offline-medier.

 

Jette har i en årrække arbejdet inden for bogbranchen og mestrer ikke blot grafisk design men også idéudvikling og projektstyring. Hun indtager en nøgleposition på Tuen, som tovholder på en række projekter og med daglig kontakt til kunder og leverandører.

 

Skal din virksomhed eller organisation have ny grafisk identitet, kan Jette bidrage både med kreativt og kvalificeret grafisk design samt som professionel og målrettet projektleder. Hun engagerer sig professionelt og personligt i ethvert projekt og sætter en ære i at ramme det helt rigtige udtryk for den enkelte kunde.

Thomas M Ottosen

Kontakt
tmo@tuen.dk
86213000

Thomas Ottosen

Partner og webkonsulent

.Net-programmering, et omfattende netværk af programmører i Danmark og Polen, samt Sitecore- og Umbraco-kompetencer er blot nogle af de ting, Thomas har med i tasken, når han i dag leverer sparring og web-løsninger til TuenWebs kunder.

 

Thomas' hverdag består bl.a. af implementering af hjemmesider, rådgivning i digital markedsføring, tilrettelæggelse af Adwords-kampagner og søgemaskineoptimering samt udvikling af nye forretningsområder.

 

At han taler i et sprog, så alle vi andre kan forstå ideen med 'Call to action'-knapper og 'landing pages', gør ham til en efterspurgt web-sparringspartner hos vores kunder.

 

Med en kandidatgrad fra It-universitetet i 2001 og medejerskab i web-virksomheden Skow IT leverede Thomas gennem flere år skarpe web-løsninger til store og mindre, private og offentlige virksomheder.

 

Fra 2008 til 2009 var Thomas specialkonsulent med ansvar for Danmarks Statistiks hjemmesider, indtil han i sommeren 2009 stiftede TuenWeb sammen med Andres. Visionen var og er at skabe et integreret mediehus, som med udgangspunkt i kundens kommunikationsbehov mestrer og navigerer sikkert blandt alle medieplatforme.

 


Hanne Lykke

Kontakt
hly@tuen.dk
86213000

Hanne Lykke

Journalist og kommunikationsrådgiver

Ingen er i tvivl om, at Hanne er mødt ind på kontoret. Ideerne pibler frem – og altid med den gode historie som omdrejningspunkt. De gode historier kan, ifølge Hanne, graves frem overalt. Alle har en historie at fortælle!

 

Hanne er i dag redaktør på iFront - Grenaa Havns relationsmagasin. Hun leverer desuden gode historier til mange andre magasiner og er idé-generator og inspirator, når der udvikles kampagnekoncepter og kommunikationsstrategier for flere af Tuen-medias kunder.

 

Hanne er journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, men har siden også dyrket iværksætteri og eventmageri – altid med et brændende engagement.


Storytelling ligger lige til Hannes højreben – uanset om hun leverer historier til et kundemagasin eller et website. Christiansborg, DR og Landbrugsrådet er blot nogle af de steder, Hanne har svunget sin skarpe pen eller tryllet med tv-mediet, inden hun ankom til Tuen-media i 2007.

 

Hanne har i mange år arbejdet som professionel netværker, og hun er i dag et særdeles aktivt medlem af netværket Vensi og, for år tilbage, en af foregangskvinderne i netværket Morgendagens Heltinder.

 

Hanne har i øvrigt en voksenpædagogisk tillægsuddannelse, som hendes kursister nyder godt af, når hun underviser i det gode sprog, storytelling eller personlig branding.

 

I 2009 har Hanne brugt sine kompetencer inden for tv og reklame, da hun har været tovholder på vores KLYNGEmidt-reklame, der blev vist på TV2 Østjylland og TV/Midt-Vest i foråret.

 

Hanne holder orlov fra Tuen fra 1. august til 1. februar 2011.

Line Randrup

Kontakt
lra@tuen.dk
86213000

Line Randrup

Kommunikationsrådgiver

Line er et levende eksempel på, hvorfor vi har placeret vores mediehus midt i It-byen på Katrinebjerg. Her summer det af liv, med iværksættere og studerende. Og hvert halve år får vi en ny studerende i praktik fra Universitetet eller Handelshøjskolen.

 

Line var praktikant i 2007, men er siden blevet fastansat som kommunikationsrådgiver med en kandidatgrad fra Medievidenskab og tillægsuddannelsen fra Danmarks Journalisthøjskole i bagagen.

 

Lines vigtigste værktøjer er den skarpe pen og forståelsen for nye medier. Drivkraften er et nysgerrigt væsen og lysten til at fortælle og formidle.

 

Lines kompetencer spænder bredt. Hun smeder ord til hjemmesider, magasiner og alt det, der ligger imellem. Hun spiller desuden en central rolle i udviklingen af kommunikationsplatforme – store som små – for flere af vores kunder.

Maja Bech

Kontakt
mbk@tuen.dk
86213000

Maja Bech

Grafisk designer

Udover at være husets designchef er Maja også tovholder på flere projekter. Og er der én her i huset, der sætter pris på orden, struktur og omhyggelighed, så er det Maja.

 

Ja, en krøllet hjerne skal der til, når man det ene øjeblik skal skabe et unikt og kreativt grafisk univers, og næste øjeblik skal være knivskarp og detaljeorienteret, så en deadline ikke skrider.

 

Siden hun forlod Nordjyllands Erhvervsakademi som Designteknolog 2006, har Maja især dyrket magasindesign. Hun udfoldede og udvidede sit talent i to år hos Tjeck Publishing, indtil hun i 2008 blev ansat hos Tuen-media.

 

I øjeblikket supplerer Maja sin uddannelse og praktiske erfaringer med mediekommunikationslinien fra Mediehøjskolen.

 

Maja er på barsel fra juli 2011. Hun afløses af Jette Bæk Møller.

 

 

Maria Refsgaard

Kontakt
mre@tuen.dk
86213000

Maria Refsgaard

Mediegrafiker

Maria er vores mediegrafikertalent. Hun startede som elev hos Tuen-media i februar 2009, udvalgt fra et stort felt af kompetente ansøgere. At Maria var det helt rigtige valg, er mange gange blevet bekræftet; hun mestrer kunsten at sætte ord og billeder sammen, så teksten får vinger. Men lige så meget som Maria er kunstnerisk, er hun også håndværker til fingerspidserne.

 

Der er ingen tvivl om, at vi i 2012 kan præsentere en nyudklækket mediegrafiker, der kan sit kram – og som allerede har høstet mange roser for sit arbejde.

 

Maria sidder til dagligt med kunder som Imerco og Business Centret, ligesom hun laver design til mange af vores WebNu-kunder. Derudover kommer hendes kreative tilgang til grafisk design også de kunder, som satser på trykte medier, til gode.

Karen Ottosen Møller

Kontakt
kom@tuen.dk
86213000

Karen Ottosen Møller

Administrationschef

Økonomichef med styr på lønninger, kreditorer og debitorer. Og indkøbschef for stort og småt (så det er her du skal forsøge at slå til, hvis du vil sælge os en ny dørmåtte, kaffemaskine eller frokostordning).

 

Karens sygeplejerskeuddannelse fra 1999 er suppleret med merkonomfag i ledelse/samarbejde og regnskab/økonomi. Disse kompetencer nyder vi i dag godt af i Tuen-media. Det er i øvrigt også Karen, der har dikteret, at hæve-/sænkebordene skal placeres i stå-højde før frokost og sidst på dagen. Godt arbejdsmiljø er en af hendes mærkesager.

 

Karen sidder helst ikke ved skrivebordet for længe ad gangen. Derfor er hun også på landevejen som sælger af vores WebNu-løsninger samt annoncer til udvalgte magasiner.

 

Karen er savnet de 2-3 dage om ugen, hvor hun lægger sine arbejdstimer på Århus Universitetshospital i Skejby. Her trækker jobbet som projektsygeplejerske på børneafsnittet. Godt for Karen – men endnu bedre for de børn, som ulykkeligvis er ramt af sygdom.

Mikkel Drewsen

Kontakt
mdr@tuen.dk
86213000

Mikkel Drewsen

Kommunikationskonsulent

Mikkel var Tuens praktikant i første halvår af 2010 og har siden da været tilknyttet Tuen som kommunikationskonsulent, først på deltid og siden som barselsvikar for Line Randrup i 2011.


Med en snart færdiggjort kandidat i Medievidenskab fra Aarhus Universitet, og Retorik og formidling som suppleringsfag, er Mikkel ualmindeligt godt klædt på, når der skal udtænkes strategier og forfattes tekster til både on- og offline-medier. Mikkels særlige interesse- og kompetenceområder er skarp og målrettet skriftlig formidling samt kommunikation i nye medier.


Ligesom flere af vores tidligere praktikanter er Mikkel et eksempel på fordelene ved Tuens placering i IT-byen på Katrinebjerg, tæt ved Incuba Science Park og Institut for Informations- og Medievidenskab. De studerende bringer nye idéer og inspiration ind i huset og er med til at holde os opdateret og på forkant med udviklingen.

Susanne Junker

Kontakt
sju@tuen.dk
86213000

Susanne Junker

Subeditor

Vores sprogofficer og ekspert i engelsk. Susanne lander lige om lidt sin kandidatgrad fra Handelshøjskolen i international kommunikation. Og med en bachelor i engelsk fra universitetet bidrager hun til vores engelsksprogede opgaver.

 

Susanne er detaljens mester – og en hård hund, når journalisterne har haft lidt for meget fokus på den gode historie og derfor er sprunget over tegnsætningen og stavekontrollen.

 

Scandinavian Brewers' Review – det engelsksprogede specialtidskrift for og om bryggerisektoren – fylder en stor del af Susannes tid ud hos Tuen-media.

Anna Katrine Hansen

Kontakt
akh@tuen.dk
86213000

Anna Katrine Hansen

webkonsulent

Anna var Tuens praktikant i andet halvår af 2010, hvorefter hun, som flere andre tidligere praktikanter, blev tilknyttet Tuen på deltid. Anna er stud. cand. it på Informationsvidenskab ved Aarhus Universitet og forventer at færdiggøre sin kandidat i sommeren 2012.


Som informationsvidenskabsstuderende ligger Annas kompetencer i krydsfeltet mellem kommunikation og informationsteknologi, hvilket kommer til udtryk i en stor viden om webstruktur og user experience.


Hos Tuen løser Anna en bred vifte af opgaver inden for kommunikation og formidling i onlinemedier. Hun brænder for at opbygge it-løsninger tilpasset den almindelige bruger – med fokus på brugervenlighed og klar kommunikation og på at ramme målgruppen bedst muligt.

Tuen-media

Kommunikationshus med mere


TuenWeb

Helstøbte it-løsninger


Havn kom på landkortet

Grenaa Havn kommunikerer med omverden


Tænk i sammenhænge og målsætninger…

det gør vi og skaber de bedste forudsætninger for en veltilrettelagt webstrategi


Kontakt os »
Tuen-media as
Åbogade 40
8200 Århus N
Danmark
Tlf.: +45 8621 3000
mail@tuen.dk
Følg os på »
Referencer »