Gode relationer ruster ikke

Gode relationer ruster ikke

Der kan gå år. Nogle gange 10 år. Men gode relationer ruster ikke. Derfor blev jeg af partner Villy Gravengaard spurgt om, jeg ville lægge vejen forbi Esplanaden. Og tak for det.

Jeg har i dag  fornøjelsen at bidrage med strategisk sparring og praktisk formidling til vækstvirksomheden NexusOne, der spiller i en boldgade, som ingen kan eller bør krydse uden at stoppe op: Digital transformation og brug af data i udviklingen af markedsføring, kundepleje, interne processer.

NexusOne – der er en hybrid mellem it-konsulenthus og digitalt bureau – så dagens lys i 2020. Her godt et år senere er virksomheden vokset til 20 dedikerede medarbejdere. Og jeg er stolt over at være inviteret med.