Gemte øjeblikke

Jeg samler på gode minder og nedslag fra mit arbejdsliv. Gemte øjeblikke, som fortæller lidt om, hvad jeg brænder for, hvem jeg er som kommunikationspilot, og hvad du kan forvente, hvis vi skal arbejde sammen.
15 april, 2016
Vi rykker tættere sammen

Vores gode samarbejdspartner, Malene Lundgren fra Budskab, er rykket ind her på redaktionen i Balticagade. Det er vi glade for – ikke kun på grund af det gode selskab, men også fordi vi allerede har et tæt samarbejde omkring flere kunder.

Malene er knivskarp, når det gælder opbygning af relationer – ikke mindst via sociale medier. I fællesskab har vi en ambition om at stikke spaden lidt dybere, når det gælder rådgivning omkring digital synlighed.

20 marts, 2016
Ny kunde lyser op

En ny international kommunikationsstrategi, sparring omkring SoMe, udarbejdelse af personas og organisering af interne/eksterne procedurer.…

Vi kommer hele vejen rundt med vores nyeste kunde, Orbiloc.

Det er med stolthed og en stor portion ydmyghed, at vi har kastet os over denne opgave, der indebærer et tæt og intensivt samarbejde med Orbilocs hårdtarbejdende team med hovedsæde i Aarhus Nord.

Just in case du ikke har hørt om Orbiloc: Så er det en danskproduceret lygte til løbere, hunde, outdoor-entusiaster mv. Smugkig bare her: orbiloc.com eller Orbilocs facebook-side.

Vi glæder os helt vildt til at følge med Orbiloc ud i verden.

05 februar, 2016
60 fagprøver kræver overblik

Det lyder måske ikke specielt kompliceret – men ikke desto mindre, så er vi i øjeblikket ved at hjælpe cirka 60 Imerco-elever med markedsføringen af deres fagprøver, som typisk består af en salgsaktivitet i butikken. Vel at mærke i 60 forskellige butikker over hele landet.

Via tuens online-lokalportal kan eleverne enkelt og let vælge den markedsføringspakke, der passer til deres projekt, fx:

  • Målrettet e-nyhedsbrev (i butikkens dækningsområde)
  • Plakater
  • Skiltepakke
  • Flyers

Vi vejleder, layouter, kvalitetssikrer og sørger for udsendelse til tiden, og kædekontoret er sluppet for en tidskrævende opgave, der ikke kan automatiseres. Eleverne: De har fået en god og seriøs behandling og mulighed for at skabe maksimal synlighed omkring deres projekt inden for et relativt beskedent budget.

06 december, 2015
Vikarer går til filmen

Når en virksomhed hyrer vikarer, er det med til at dække nogle akutte arbejdsopgaver. For virksomheden betyder det et bedre resultat. Og for de tilknyttede vikarer giver det penge i kassen. Vikarer har friheden til at vælge til og fra, når de vil arbejde. Virksomheder har til gengæld ingen binding – og kan skalere deres arbejdskraft op og ned. TeamVikaren.dk er et af Danmarks førende vikarbureauer. Og vi har fået lov til at hjælpe dem med det gode budskab: At både virksomhed og vikarer er vindere. Lige nu gør vi det i en TV-reklame, som testes på TV2-Østjylland, og i et par web-videoer, som fortæller historien på TeamVikaren.dk. Her kan du se en af web-videoerne:

 

Bedre Bundlinje
21 september, 2015
Bedre Bundlinje – ja tak!

Ja, hvem jagter ikke bedre bundlinje? Vi har været så heldige – eller dygtige – at få lov til at bidrage til Dansk Byggeris og 3Fs udviklingsforløb af samme navn. Et tilbud, der er målrettet alle medlemmer af Dansk Byggeri.
I tæt samarbejde med udviklingskonsulenterne fra Dansk Byggeri og 3F har vi deltaget i udviklingen af alt fra præsentationsmaterialer, video, pressearbejde og til udviklingen af ‘kursus-materialer’. Er din virksomhed i målgruppen (medlem af Dansk Byggeri) – så tjek siden bedrebundlinje.dk. Hvis ikke – så kunne det jo være, at du skulle tage en snak med os om, hvordan vi kan løfte jeres kommunikationsopgaver, så de bidrager til bedre bundlinje?