Gemte øjeblikke

Jeg samler på gode minder og nedslag fra mit arbejdsliv. Gemte øjeblikke, som fortæller lidt om, hvad jeg brænder for, hvem jeg er som kommunikationspilot, og hvad du kan forvente, hvis vi skal arbejde sammen.
19 april, 2020
Video-speak til Ellen Hillingsø

Det er en fornøjelse og stor udfordring at arbejde sammen med holdet bag et af Danmarks pt største boligbyggerier – Nicolinehus – på Aarhus Ø. Det centrale byggeri, som kommer til at binde den gamle bydel, lystbådehavn og det nye Aarhus Ø sammen skyder op i disse år. Og på rejsen fik jeg fornøjelsen at sætte ord sammen til denne film, som Ellen Hillingsø lægger stemme til. Tjek lige (og husk lyd).

 

27 januar, 2020
Mere end 300 beboere fik lidt flere svar

Gadehavegård i Høje Taastrup er en af de 15 almene boligafdelinger, som er blevet ramt af den såkaldte ghetto-pakke og -lov fra 2018. Afdelingen der betår af godt 950 lejligheder skal i løbet af de næste 10 år gennemgå en voldsom forandring. Desværre uden den sædvanlige beboerdemokratiske proces. Jeg hjælper afdelingsbestyrelsen og Domea.dk med at tilrettelægge og facilitere den vanskellige beboerkommunikation. Her i januar var mere end 300 beboere samlet til informationsmøde om deres situation. Læs mere om Gadehavegård her.

07 maj, 2019
Studietur til Gellerup

Jeg har siden årsskiftet hjulpet Boligselskabet DFB / Domea.dk med kommunikationsopgaven i forbindelse med udviklingsplanen for det såkaldt udsatte område, Gadehavegård, i Høje Taastrup. En fagligt meget udfordrende opgave og et møde med engagerede og inspirerende beboerrepræsentanter og medarbejdere. Desværre på en trist baggrund og en uforståelig såkaldt ‘ghettopakke’. En råkold maj-dag havde jeg fornøjelsen af at være lidt på hjemmebane, da en arbejdsgruppe af beboere og medarbejdere var på studietur i Aarhus.

15 oktober, 2018
Tillykke med jubilæet

En af tuens trofaste kunder – Sundby-Hvorup Boligselskab – kunne 13. oktober fejre 75 års jubilæum. 9 steder nord for Limfjorden samledes tusindvis af beboere til jubilæumsarrangementer.

Vi har haft fornøjelsen at arbejde sammen med boligselskabets medarbejdere og beboervalgte repræsentanter om jubilæet, der gennem hele 2018 har markeret Sundby-Hvorup Boligselskab som et af landsdelens førende almene boligselskaber.

Vi lavede også en film fra jubilæumsdagen. Den kan du se her.

07 september, 2018
Grønne fingre, farverige Capsicum

Nej – jeg har ikke fået grønne fingre, og jeg er ikke blevet ekspert i forædlede Capsicum-planter. Men som bestyrelsesmedlem i Gartneriet Pedersen A/S har jeg siden 2012 fået mulighed for at bidrage med rådgivning til en ægte, dansk familievirksomhed, som gennem generationer har leveret skønne planter i både ind- og udland.

En innovativ ejerleder har valgt at nedsætte en professionel bestyrelse og i det hele taget tænke ud af drivhuset. Seneste skud på stammen er datterselskabet Byblomst, der leverer grønne bede til offentlige rum (som passer sig selv).