Archive

30 april, 2015
DOMI | profil

Den nye boligorganisation, DOMI Bolig, er bygget på en fusion af AAB Odder og Beder-Malling Boligforening i 2014. Vi har hjulpet ledelsen med at formulere og udarbejde præsentationsmateriale, som bruges over for potentielle beboere, nuværende beboere og andre interesserede (fx. de lokale politikere).

29 april, 2015
Garuda | marketingmaterialer

Med udgangspunkt i en opdateret designguide hjælper vi Garudas marketingansvarlige med at producere tryksager, annoncer, invitationer og forskellige kursusmaterialer. Samarbejdet er baseret på en fast outsourcingaftale, som giver Garuda optimal fleksibilitet og overblik over budget, forbrugt tid mv.

29 april, 2015
Grenaa Havn | iFront

Grenaa Havn er – set fra havet – den mest centralt placerede havn i Danmark. Havnens mange interessenter får et indblik i livet på og omkring havnen, principielle og politiske temaer samt fakta om havnedrift gennem magasinet iFront, der udsendes frem gange om året. Vi står for redaktionel tilrettelæggelse og journalistik. Magasinet layoutes og produceres af Johnsen Graphic Solutions.

16 april, 2015
VTU-fonden | kommunikation

Vandsektorens Teknologiudviklingsfond (i daglig tale VTU-Fonden) yder støtte til forskningsprojekter inden for drikke- og spildevand. Ofte teknisk komplicerede og videnskabelige projekter, som det kan være svært at beskrive for ikke-fagfolk. Vi har – siden fondens stiftelse – hjulpet med udarbejdelse af projektresumeer, opdateringer af hjemmeside samt udarbejdelse af fondens egne temamagasiner.

Læs mere om VTU-Fonden her.