Archive

29 april, 2015
VIA University College | grafisk support

VIA University College udrullede en helt ny visuel identitet i 2014. Vi er tilknyttet VIAs kommunikationsafdeling som buffer og sparringspartner, som træder til, når der mangler ressourcer i afdelingen. Dermed har VIA opnået optimal fleksibilitet – og samtidig tryghed, idet alle opgaver leveres i overensstemmelse med den nye visuelle identitet.

29 april, 2015
Grenaa Havn | iFront

Grenaa Havn er – set fra havet – den mest centralt placerede havn i Danmark. Havnens mange interessenter får et indblik i livet på og omkring havnen, principielle og politiske temaer samt fakta om havnedrift gennem magasinet iFront, der udsendes frem gange om året. Vi står for redaktionel tilrettelæggelse og journalistik. Magasinet layoutes og produceres af Johnsen Graphic Solutions.

16 april, 2015
VTU-fonden | kommunikation

Vandsektorens Teknologiudviklingsfond (i daglig tale VTU-Fonden) yder støtte til forskningsprojekter inden for drikke- og spildevand. Ofte teknisk komplicerede og videnskabelige projekter, som det kan være svært at beskrive for ikke-fagfolk. Vi har – siden fondens stiftelse – hjulpet med udarbejdelse af projektresumeer, opdateringer af hjemmeside samt udarbejdelse af fondens egne temamagasiner.

Læs mere om VTU-Fonden her.

16 april, 2015
VTU-fonden | årsmagasiner

VTU-Fondens årsrapport (eller -magasin) indeholder – foruden oversigter med fondens aktiviteter – også en række faglige artikler med afsæt i de projekter, der er blevet støttet af fonden.

Vi har stået for det grafiske design samt udarbejdelse af indhold.