Archive

29 april, 2015
Dansk Byggeri | Fremskridt

Dansk Byggeri | Kursus&Udvikling udgiver kursusguiden, Fremskridt, to gange om året. Magasinet bringer artikler, fakta og cases om kurser, kompetenceudvikling og udviklingsprojekter. Vi står for den redaktionelle tilrettelæggelse, udarbejdelsen af artikler, redigering og grafisk produktion.

29 april, 2015
CAPNOVA | outsourcing

Når kommunikationsmedarbejderne hos Capnova har brug for sparring, grafisk assistance eller praktisk hjælp til tryk, web-opdatering eller andet, så trækker de på os. Vi kender deres behov, krav og forventninger og kan hurtigt rykke på opgaverne, når det haster. Capnova investerer i danske vækstiværksættere – og tilbyder i den forbindelse i samarbejde med os en attraktiv ‘start-kommunikationspakke’ til virksomhederne.

29 april, 2015
VIA University College | grafisk support

VIA University College udrullede en helt ny visuel identitet i 2014. Vi er tilknyttet VIAs kommunikationsafdeling som buffer og sparringspartner, som træder til, når der mangler ressourcer i afdelingen. Dermed har VIA opnået optimal fleksibilitet – og samtidig tryghed, idet alle opgaver leveres i overensstemmelse med den nye visuelle identitet.

29 april, 2015
CAPNOVA | Kommunikationsplatform

Capnova blev etableret i 2014 efter en fusion af to innovationsmiljøer. Vi udarbejdede ny visuel identitet, kommunikationsplatform og website. Efter lanceringen har Capnovas interne kommunikationsfolk selv arbejdet videre med indhold og opdateringer, men trækker fortsat på vores kompetencer efter behov. Læs mere her.

16 april, 2015
VTU-fonden | kommunikation

Vandsektorens Teknologiudviklingsfond (i daglig tale VTU-Fonden) yder støtte til forskningsprojekter inden for drikke- og spildevand. Ofte teknisk komplicerede og videnskabelige projekter, som det kan være svært at beskrive for ikke-fagfolk. Vi har – siden fondens stiftelse – hjulpet med udarbejdelse af projektresumeer, opdateringer af hjemmeside samt udarbejdelse af fondens egne temamagasiner.

Læs mere om VTU-Fonden her.