Ikke kategoriseret

Hvorfor sige ja til en huslejeforhøjelse?

Almene boligselskaber over hele landet kender det. En boligafdeling skal renoveres. Efter måske 40-50-60 år kan stigestrenge og installationer ikke bare lappes længere. Taget er også ved at være udskiftningsklart. Måske er der store problemer med kulde og træk i boligerne. Alt sammen grundlæggende ting i boligen, som beboerne med rette kan mene, at boligselskabet bør have styr på.

Hvorfor er der ikke sparet op til de mange nødvendige renoveringsopgaver?

Det korte svar er, at ingen rigtig har taget ansvaret på sig tidligere. Det er jo beboerne i afdelingen selv, som år efter år har godkendt budgettet (og ikke mindst huslejen) uden at skele til fremtidens vedligeholdelsesopgaver. Og boligselskabet har fået ‘ro på’ deres lejere, når de kunne holde huslejen lav.

Meget er ændret de seneste år. Boligselskabet har fået styr på vedligeholdelsesplanerne (som nu også granskes af eksterne byggesagkyndige med jævne mellemrum). Og afdelingerne lægger nu til side, så der bliver sparet op til fremtidige renoveringsbehov.

Problemet er blot, at der lige nu – i disse år – er rigtig mange boligafdelinger, hvor der ikke er sparet op til de grundlæggende vedligeholdelsesarbejder. Så de nuværende beboere skal både betale regningen nu – og samtidig spare op til eftertidens beboere.

At forklare logikken i det regnestykke, når beboere præsenteres for huslejestigninger på 20-30-40-50 % – og vel at mærke på grund af stigestrenge, installationer, kloakker og manglende isolering – det er svært.

Derfor giver det rigtig god mening, at mange almene boligselskaber de seneste år har taget beboerinvolvering og -kommunikation ekstra alvorligt, når det gælder renoveringsprojekter. En disciplin, som kræver indsigt i både byggeprocesser, kommunikationsredskaber, almen lovgivning og – ikke mindst – hverdagen i en almen boligafdeling.

Alene i 2025 havde jeg fornøjelsen at hjælpe Frederikshavn Boligforening, Sundby-Hvorup Boligselskab, Plus Bolig og Boligforeningen AAB med deres kommunikation i renoveringssager.

Tunø-boliger giver stor opmærksomhed

Gennem hele efteråret har byggeriet – og senest her 1. december: indvielsen – af 8 lejeboliger på Tunø skabt stor opmærksomhed. Med rette. At et alment boligselskab i samarbejde med kommunen (Odder) og de lokale øboere er lykkedes med at etablere nye, betalbare, boliger på en af vores øer, er værd at dele med omverdenen. Som ydmyg gæst på Anholt ved jeg alt om, hvordan øsamfundene kæmper en hård kamp for at tiltrække nye beboere.

Stort tillykke til Tunø og til DOMI Bolig.

Bag den store omtale, der rækker langt ud over boligorganisationens sædvanlige reach, ligger en plan, som jeg fik lov til at være pennefører for tilbage i 2024. Den er nu eksekveret med hjælp fra lokale kræfter og min ‘kolleger’ i DOMI Bolig.

Sideløbende og i slipstrømmen af ‘Tunø-sporet’ har vi tilmed formået at løfte DOMI Boligs synlighed på egne kanaler og overfor kernemålgruppen: Egne beboere, samarbejdspartnere og branchens interessenter.

Vælgermøder med fokus på lokale emner

Gennem de seneste uger har jeg været inviteret til at facilitere en række møder i anledning af Kommunalvalget. Et valg, som har stor indflydelse på den førte boligpolitik.

I Aarhus var alle spidskandidater samlet til et målrettet valgmøde om netop boligpolitik, arrangeret af den lokale kreds af almene boligorganisationer. Med godt 100 engagerede beboerdemokrater på Centralværkstedet blev debatten både intens og nuanceret.

I Slagelse havde kommunen og de lokale boligorganisationer sat sig for at løfte stemmeprocenten. Og på tre velbesøgte beboermøder, fik vi sat konkrete initiativer op, som frem mod valgdagen skal få flere op fra sofaen. Jeg glæder mig til at se stemmeprocenterne 🙏.

I Høje Taastrup (billedet) var jeg inviteret af den lokale afdelingsbestyrelse i Gadehavegaard. Her var partierne også repræsenteret – og beboerne fik mulighed for at udfordre deres kandidater.

I en tid, hvor samtalen og debattonen er blevet skinger, hård og til tider ubehagelig har det været en fornøjelse at få lov til at skabe rum, hvor uenigheder godt kan vendes i en god tone.

Det nye gadekvarter på Aarhus Ø

Ikke nok med, at jeg har slået mig ned i det levende kontorfællesskab midt på Pier 3 (det gamle vaccinecenter). Her har BRICKS etableret et dynamisk udviklingsmiljø for alle, der er involveret i udviklingsplanen for Pier 3. Planen er blevet til i et samarbejde mellem Aarhus Kommune, investorer og rådgivere. Og efter et langt borgerinddragelsesforløb blev den præsenteret for offentligheden før sommerferien. Nu er den godkendt af Aarhus Byråd. At få lov til at bidrage med kommunikationssparring og -løsninger til dette store byudviklingsprojekt i min hjemby er selvsagt både en faglig spændende udfordring og en stor glæde.