Ikke kategoriseret

Hva’ F… er AFUK?

AFUK = Akademiet for Utæmmet Kreativitet = En daghøjskole og meget, meget mere, midt i København. Med lokaler i en gammel sporvognsremise på Enghavevej (det er ikke sidst gang jeg kigger indenfor).

Jeg var her, fordi BoligsocialNet havde inviteret til Strategisk Forum. En årligt tilbagevendende begivenhed, målrettet bestyrelserne fra de mange boligsociale helhedsplaner, som rundt omkring i landet er med til at skabe, støtte og hjælpe mennesker til bedre liv.

Og jeg var bedt om at holde styr på dagens mange indlæg, paneldebat og spørgsmål fra de 100+ deltagere.

Tænk hvilket privilegie at stå her på første række og høre kloge folk byde ind med deres viden.

At skabe den gode stemning, de gode rammer for dialog og debat. Og ro – når der brug for det – den rolle har jeg efterhånden påtaget mig en del gange.

Foto Lars Græsborg Mathiasen

Gør budgettet til mødets højdepunkt

Hvis man bor til leje i en almen boligorganisation, får man hvert år en invitation til det årlige afdelingsmøde. En central dag i beboerdemokratiet, og mødet, hvor beboerne blandt andet skal godkende huslejen for det kommende år. Eller rettere budgettet for det kommede år.

Budgetgodkendelsen er sjældent mødets højdepunkt. Og det er en skam.

Gennem de seneste år har jeg rejst rundt med budskabet om, at budgettet faktisk kan være en af nøglerne til at puste nyt liv i beboerdemokratiet. Det lyder skørt – men på egen krop (i min tid som afdelingsformand) og siden som rådgiver for flere boligorganisationer og den heldige underviser på BL’s kurser i formidling af afdelingsbudgettet, har jeg oplevet, at når vi dropper kontoplanen og i stedet retter fokus på de (få) dele af budgettet, som gør en reel forskel for beboerne, og hvor det at bo alment adskiller sig markant fra privat udlejning – så vågner forsamlingen. Og rygtet løber, og året efter dukker flere op.

Det er en øvelse, der både kræver forandringsparathed i administrationen og hos de beboervalgte afdelingsbestyrelser. Men resultaterne er markante.

Senest har jeg for en boligorganisation oplevet, at man gennem de seneste 2-3 år har fået knap halvdelen af afdelingsbestyrelserne til at præsentere budgettet selv på afdelingsmødet. Og pludselig er ejerskabet og engagementet blandt beboerne et helt andet.

For boligorganisationen betyder det, at de får en medspiller i afdelingsbestyrelsen. For beboerne giver den almene nonprofit-model for alvor mening.

Hvorfor sige ja til en huslejeforhøjelse?

Almene boligselskaber over hele landet kender det. En boligafdeling skal renoveres. Efter måske 40-50-60 år kan stigestrenge og installationer ikke bare lappes længere. Taget er også ved at være udskiftningsklart. Måske er der store problemer med kulde og træk i boligerne. Alt sammen grundlæggende ting i boligen, som beboerne med rette kan mene, at boligselskabet bør have styr på.

Hvorfor er der ikke sparet op til de mange nødvendige renoveringsopgaver?

Det korte svar er, at ingen rigtig har taget ansvaret på sig tidligere. Det er jo beboerne i afdelingen selv, som år efter år har godkendt budgettet (og ikke mindst huslejen) uden at skele til fremtidens vedligeholdelsesopgaver. Og boligselskabet har fået ‘ro på’ deres lejere, når de kunne holde huslejen lav.

Meget er ændret de seneste år. Boligselskabet har fået styr på vedligeholdelsesplanerne (som nu også granskes af eksterne byggesagkyndige med jævne mellemrum). Og afdelingerne lægger nu til side, så der bliver sparet op til fremtidige renoveringsbehov.

Problemet er blot, at der lige nu – i disse år – er rigtig mange boligafdelinger, hvor der ikke er sparet op til de grundlæggende vedligeholdelsesarbejder. Så de nuværende beboere skal både betale regningen nu – og samtidig spare op til eftertidens beboere.

At forklare logikken i det regnestykke, når beboere præsenteres for huslejestigninger på 20-30-40-50 % – og vel at mærke på grund af stigestrenge, installationer, kloakker og manglende isolering – det er svært.

Derfor giver det rigtig god mening, at mange almene boligselskaber de seneste år har taget beboerinvolvering og -kommunikation ekstra alvorligt, når det gælder renoveringsprojekter. En disciplin, som kræver indsigt i både byggeprocesser, kommunikationsredskaber, almen lovgivning og – ikke mindst – hverdagen i en almen boligafdeling.

Alene i 2025 havde jeg fornøjelsen at hjælpe Frederikshavn Boligforening, Sundby-Hvorup Boligselskab, Plus Bolig og Boligforeningen AAB med deres kommunikation i renoveringssager.

Tunø-boliger giver stor opmærksomhed

Gennem hele efteråret har byggeriet – og senest her 1. december: indvielsen – af 8 lejeboliger på Tunø skabt stor opmærksomhed. Med rette. At et alment boligselskab i samarbejde med kommunen (Odder) og de lokale øboere er lykkedes med at etablere nye, betalbare, boliger på en af vores øer, er værd at dele med omverdenen. Som ydmyg gæst på Anholt ved jeg alt om, hvordan øsamfundene kæmper en hård kamp for at tiltrække nye beboere.

Stort tillykke til Tunø og til DOMI Bolig.

Bag den store omtale, der rækker langt ud over boligorganisationens sædvanlige reach, ligger en plan, som jeg fik lov til at være pennefører for tilbage i 2024. Den er nu eksekveret med hjælp fra lokale kræfter og min ‘kolleger’ i DOMI Bolig.

Sideløbende og i slipstrømmen af ‘Tunø-sporet’ har vi tilmed formået at løfte DOMI Boligs synlighed på egne kanaler og overfor kernemålgruppen: Egne beboere, samarbejdspartnere og branchens interessenter.