Hvorfor sige ja til en huslejeforhøjelse?
Almene boligselskaber over hele landet kender det. En boligafdeling skal renoveres. Efter måske 40-50-60 år kan stigestrenge og installationer ikke bare lappes længere. Taget er også ved at være udskiftningsklart. Måske er der store problemer med kulde og træk i boligerne. Alt sammen grundlæggende ting i boligen, som beboerne med rette kan mene, at boligselskabet bør have styr på.
Hvorfor er der ikke sparet op til de mange nødvendige renoveringsopgaver?
Det korte svar er, at ingen rigtig har taget ansvaret på sig tidligere. Det er jo beboerne i afdelingen selv, som år efter år har godkendt budgettet (og ikke mindst huslejen) uden at skele til fremtidens vedligeholdelsesopgaver. Og boligselskabet har fået ‘ro på’ deres lejere, når de kunne holde huslejen lav.
Meget er ændret de seneste år. Boligselskabet har fået styr på vedligeholdelsesplanerne (som nu også granskes af eksterne byggesagkyndige med jævne mellemrum). Og afdelingerne lægger nu til side, så der bliver sparet op til fremtidige renoveringsbehov.
Problemet er blot, at der lige nu – i disse år – er rigtig mange boligafdelinger, hvor der ikke er sparet op til de grundlæggende vedligeholdelsesarbejder. Så de nuværende beboere skal både betale regningen nu – og samtidig spare op til eftertidens beboere.
At forklare logikken i det regnestykke, når beboere præsenteres for huslejestigninger på 20-30-40-50 % – og vel at mærke på grund af stigestrenge, installationer, kloakker og manglende isolering – det er svært.
Derfor giver det rigtig god mening, at mange almene boligselskaber de seneste år har taget beboerinvolvering og -kommunikation ekstra alvorligt, når det gælder renoveringsprojekter. En disciplin, som kræver indsigt i både byggeprocesser, kommunikationsredskaber, almen lovgivning og – ikke mindst – hverdagen i en almen boligafdeling.
Alene i 2025 havde jeg fornøjelsen at hjælpe Frederikshavn Boligforening, Sundby-Hvorup Boligselskab, Plus Bolig og Boligforeningen AAB med deres kommunikation i renoveringssager.