Archive

30 april, 2015
Scanpan | content marketing

Scanpan er et af de stærkeste danske brands inden for kvalitetskogegrej og den sidste producent, der fortsat har produktion i Danmark. Den unikke position forsvarer Scanpan blandt andet med en offensiv onlinestrategi, der omfatter international e-shop, blogunivers, sociale medier mv. Vi bidrager med content til de mange platforme og indgår i et tæt samarbejde med Scanpans interne marketingafdeling.

30 april, 2015
Center for ADHD | support

Med afsæt i den kommunikationsplatform, vi har været med til at udforme for Center for ADHD, fungerer vi som sparringspartner og support til de interne medarbejdere på centeret og sikrer dermed, at der er kompetencer og ressourcer til rådighed, når behovet er stort.

30 april, 2015
Center for ADHD | strategi

Center for ADHD er et uafhængigt center, der arbejder på at forbedre betingelserne for børn, unge og voksne med ADHD. Centeret arbejder med tre fokusområder:

  • En familieorienteret indsats, som blandt andet omfatter undervisning, rådgivning og behandling
  • Uddannelse, kompetenceudvikling og formidling af viden om ADHD til forældre og professionelle
  • Videndeling, forskning og udvikling af interventionsformer.

I 2014 blev vi bedt om at gennemgå centerets kommunikationsplatform og -strategi, og vi implementerede i løbet af året blandt andet ny hjemmeside, nyt redaktionelt koncept for nyhedsbreve, nye præsentationsmaterialer samt en offensiv PR-strategi. Resultatet har været en markant stigning i web-trafik, mere omtale i relevante medier og et setup, så centeret nu selv kan håndtere de fleste kommunikationsopgaver internt (eller i samarbejde med os, når det giver mening).

29 april, 2015
VEU-center | nyhedsbreve

VEU-center Østjylland er kontaktpunktet for privatpersoner og virksomheder, der ønsker vejledning om, hvilke muligheder der er inden for voksen- og efteruddannelse.

I samarbejde med VEU-centerets sekretariat udpeger vi aktuelle temaer og cases, som indgår i et nyhedsbrev, der udsendes hver anden måned til virksomheder i Østjylland. Vi laver de journalistiske artikler og indsamler fakta. Laver infografik og opretter nyhedsbrevet i VEU-centerets e-mailsystem.

Læs mere om VEU-center Østjylland her.

29 april, 2015
Løvvangen | helhedsplan

818 boliger er i tidsrummet 2012-2015 blevet renoveret i Løvvangen. En helt ny bydel er skudt op i Nr. Sundby. Vi har hjulpet Sundby-Hvorup Boligselskab gennem hele forløbet. Fra kommunikationsstrategi til den løbende beboerinformation og PR. Den nye bydel tilbyder nu attraktive lejeboliger til billige huslejer, og med udgangspunkt i vores dogme ‘Branding begynder i vaskehuset’ er vi nu med til at synliggøre områdets kvaliteter for nye beboere.