Archive

18 maj, 2015
SHB | Visuel identitet

Som del af et strategiforløb blev vi indbudt af ledelsen i Sundby-Hvorup Boligselskab som rådgiver og sparringspartner. Vi har været tovholder på strategidage og været med i udviklingen af boligselskabets vision og mission. For at give strategiarbejdet bedst mulige afsæt udarbejdede vi desuden en helt ny visuel identitet samt praktisk kommunikationsplatform, så boligselskabet nu kommunikerer klart og præcist såvel internt som eksternt. Resultatet kan måles i tilfredse beboere og en markant større synlighed i den lokale presse.

18 maj, 2015
djursBO | Skanseparken

Boligafdelingen Skanseparken i Ebeltoft står foran en omfattende renovering. Efter et langt forløb sagde beboerne i 2014 ja til renoveringsprojektet. Vi hjalp djursBO med tilrettelæggelsen af beboerinformationen. Andres var desuden dirigent og ‘forsamlingshus-ordstyrer’ på de afholdte beboermøder.

Nu er der valgt totalentreprenør-team på opgaven, og vi står fortsat for den generelle beboerinformation.

18 maj, 2015
Ergoment | Kommunikation

Pernille Kvist fungerer i dag som højt specialiseret, uvildig konsulent for en række kommuner i forbindelse med hjemmetræning og i sager om børn med særlige behov. En position, hun har bygget op via konsulent-virksomheden Ergoment. Vi har været heldige at være med fra den spæde start og har senest bidraget med design til ny hjemmeside, online-strategi og løbende sparring og support til Pernilles kommunikation. I virkeligheden et rigtig godt eksempel på, at vi kan skalere vores bidrag til den enkelte kunde, i takt med at behovene ændrer sig.

18 maj, 2015
Garuda | PROFIL

Magasinet PROFIL er kendt af fagfolk inden for HR-branchen. Udgivet af Garuda med indsigtsfulde artikler, der udspringer af Garudas enorme indsigt i arbejdet med personprofiler i rekrutterings- og medarbejderudviklingsarbejde. Vi bidrager til den redaktionelle proces og tænker mediet og artikler ind i den overordnede content marketingplan, som Garuda arbejder efter. På den måde er vi også med til at sikre optimalt udbytte af Garudas investering.

Se et eksempel på magasinet her.

06 maj, 2015
djursBO | kommunikationsplatform

Boligforeningen Djursland og Ebeltoft Boligselskab fusionerede i 2012. Vi hjalp fusionsparterne med at tilrettelægge kommunikationen til beboere og omgivelser. Komplicerede juridiske dokumenter blev ‘oversat’ til almindelig dansk. Samtidig gennemførte vi en række workshops, hvor parterne i fællesskab formulerede grundfortællingen om den nye, fælles boligorganisation, djursBO – og med afsæt i kernebegreberne – boliger, mennesker, Djursland og natur – udarbejdede vi djursBOs nye visuelle identitet.