30 april, 2015
Center for ADHD | strategi
Center for ADHD er et uafhængigt center, der arbejder på at forbedre betingelserne for børn, unge og voksne med ADHD. Centeret arbejder med tre fokusområder:
- En familieorienteret indsats, som blandt andet omfatter undervisning, rådgivning og behandling
- Uddannelse, kompetenceudvikling og formidling af viden om ADHD til forældre og professionelle
- Videndeling, forskning og udvikling af interventionsformer.
I 2014 blev vi bedt om at gennemgå centerets kommunikationsplatform og -strategi, og vi implementerede i løbet af året blandt andet ny hjemmeside, nyt redaktionelt koncept for nyhedsbreve, nye præsentationsmaterialer samt en offensiv PR-strategi. Resultatet har været en markant stigning i web-trafik, mere omtale i relevante medier og et setup, så centeret nu selv kan håndtere de fleste kommunikationsopgaver internt (eller i samarbejde med os, når det giver mening).